Energiklagenævnet ophæver og hjemviser den del af etableringstilladelsen til Vesterhav Syd Havvindmøllepark, der vedrører vurderingen af virkningerne på miljøet, til fornyet behandling

Energiklagenævnet har nu afsluttet klagesagsbehandlingen af en lang række af klager over Energistyrelsens tilladelser til etablering af Vesterhav Syd og Vesterhav Nord Havvindmølleparker. Klagerne blev modtaget i Energiklagenævnet i januar 2017, og der er løbende truffet afgørelser i de mere end 300 klagesager siden november 2017. De sidste tre sager har været behandlet på Energiklagenævnets møde den 5. november 2018, og derefter er de seneste høringsvar modtaget i nævnet. Energiklagenævnets afgørelse vedrørende de sidste tre klager er truffet den 17. december 2018.

Baggrund for Energistyrelsens tilladelse

I marts 2012 blev der indgået en energipolitisk aftale om Danmarks energipolitik for perioden 2012-2020. Et af hovedelementerne i aftalen er en begrænsning af fossile brændsler samtidig med, at andelen af vedvarende energi øges. Målsætningen er, at elproduktionen fra vindmøller skal udgøre 50 % af elforsyningen i 2020. I forlængelse heraf gav Energistyrelsen den 22. december 2016 Vattenfall Vindkraft A/S tilladelser til etablering af Vesterhav Syd og Vesterhav Nord Havvindmølleparker.

Energiklagenævnets afgørelse

Energiklagenævnet ophæver og hjemviser den del af Energistyrelsens afgørelse af 22. december 2016, der angår vurderingen af virkningerne på miljøet (VVM), til fornyet behandling. Hjemvisningen sker med henblik på, at Energistyrelsen udarbejder et VVM-tillæg, der omfatter det konkrete projekt, og først herefter træffer endelig afgørelse i sagen under inddragelse af den berørte offentlighed og med mulighed for klageadgang.

Da VVM-redegørelsens beskrivelse af rammeprojektets indvirkninger på det omgivende miljø ikke opfylder forpligtelsen til at vurdere det konkrete projekt, hvortil der meddeles tilladelse, finder Energiklagenævnet, at der skal udarbejdes et VVM-tillæg til den eksisterende VVM-redegørelse, hvori det konkrete projekts miljømæssige påvirkninger beskrives og vurderes.

Idet etableringstilladelsen og igangsætningstilladelsen samlet set udgør en ”tilladelse” i VVM-direktivets forstand, finder Energiklagenævnet, at den i sagen anvendte tilladelsesprocedure i det konkrete tilfælde ikke er i overensstemmelse med VVM-regelgrundlaget samt den af EU-domstolen udviklede praksis på området, idet proceduren udelukker, at der vil kunne klages over det konkrete projekts miljømæssige påvirkninger, såfremt disse ikke fuldt ud er sammenfaldende med det oprindelige grundlag for VVM-redegørelsen.

Energiklagenævntes afgørelse kan læses her.