Hos os er den korrekte juridiske afgørelse i højsædet. Vi er en stor juridisk arbejdsplads med medarbejdere med forskellige baggrunde og erfaringer. Som erfaren jurist hos os får du mulighed for at lære fra dig ift. din faglige viden og erfaringer. Du har mulighed for at specialisere dig inden for et lovområde, men da der samtidig er gode muligheder for interne rokeringer i styrelsen, har du også mulighed for at prøve kræfter med forskellige lovområder, såfremt du har interesse for dette.
Vi har forskellige roller for dig som erfaren jurist. Du kan være med til at kvalitetssikre sekretariatets afgørelsesudkast. Såfremt ambitioner og evner er til det, har vi ligeledes erfaringer med medarbejdere, som bliver stedfortrædende formænd i nævnene. Læs hvad Rasmus fortæller om det i nedenstående portræt.
Vores arbejdsgange og organisation opfordrer til, at hvis man kan og vil, så øges ansvaret. På den måde har du mulighed for at tilegne dig ledelseserfaringer, og vil du gerne gå videre af ledervejen, så har vi i Nævnenes Hus en række teamchefer inden for de forskellige faglige områder. Læs mere om det at være chef i Nævnenes Hus i portrættet af Sheila.
Dine muligheder hos os er derfor mange, uanset hvilken retning du gerne vil gå i din karriere. Vi tror også på, at man aldrig er helt færdig med lære og udvikle sig, selv om du kommer med høj faglighed og stor erfaring, vil vi være med til at se på, hvor det giver mening fortsat at arbejde med kompetenceudvikling.
Mie-Pil Marie Simmelsgaard-Madsen
HR-Rekrutteringspartner
misima@em.dk
+45 91 33 70 45
I Nævnenes Hus bliver du en del af et stort juridisk netværk. Vi er en styrelse fuld af jurister og tilbyder derfor en arbejdsplads med høj faglighed.
Samtidig har vi også medarbejdere med forskellige baggrunde, og for flere af de faglige områder er et stærkt tværfagligt samarbejde en naturlig del af arbejdsgangene. For flere af nævnene er sagsoplysningen en del af sagsbehandlingen, og her er en række medarbejdere med forskellige fagligheder klar til at bistå i forbindelse med sagens behandling. Vi er således sammen om at bruge juraen i samarbejde til gavn for samfundet.
Job og fritidsliv skal hænge sammen, og vi tilbyder fleksible rammer, som skal imødese dette.
Du har hos os mulighed for:
I Nævnenes Hus har dit arbejde stor værdi for de borgere, virksomheder og myndigheder, som har sager til behandling i nævnene, vi sekretariatsbetjener. Derudover har vores opgaveløsning samlet set stor samfundsmæssig værdi, fordi vi er med til at sikre muligheden for at få prøvet sin retsstilling inden for en række områder. På den måde er du hos os med til at sikre lige ret for alle.
Områdechef for Miljø, Natur og Fødevarer
Nævnenes Hus kan tilbyde dig et spændende og udviklende job med mulighed for at gøre karriere i huset. Dette kan du gøre uden, at du skal gå på kompromis med dit familie- og fritidsliv.
Læs hvad områdechef Sheila kan fortælle om at være chef i Nævnenes Hus
Stedfortrædende formand for Miljø- og Fødevareklagenævnet
Jeg synes, at der er gode karrieremuligheder i Nævnenes Hus. Man kan eksempelvis starte som fuldmægtig og blive virkelig dygtig til sit fag og fagområde, og så kan man i samråd med sin leder arbejde i to retninger – en faglig ledelse eller en ledelse ledelse.
Læs hvad Rasmus fortæller om at være stedfortrædende formand
Specialkonsulent i Team Erhverv
Gennem arbejdet i Nævnenes Hus tilegner man sig en høj faglighed, gode samarbejdsevner og en produktivitet, som man altid kan bruge og videreudvikle.