På klageportalen kan I tilføje dokumenter ved at klikke på knappen "Tilføj dokumenter" eller skrive en besked ved at benytte "Skriv besked"-funktionen.
Vær opmærksom på, at jeres dokumenter ikke er synlige for klager og dennes repræsentant, når I tilføjer dem. Dokumenterne vil blive gjort synlige, når sekretariatet for Planklagenævnet har gennemgået dokumenterne.

Nå I tilføjer dokumenter, skal I sørge for at give dokumenterne et navn, der fortæller, hvad dokumenterne indeholder. Eksempelvis "luftfoto af ejendommen set fra nord", "korrespondance med klager fra 1. januar 2023 til 3. marts 2023" mv.
Vær opmærksom på, at hvis dokumentet indeholder følsomme eller fortrolige personoplysninger, bedes I orientere herom i forbindelse med, at dokumentet tilføjes til klagesagen i klageportalen.
I klageportalen kan I tilføje følgende filtyper: .doc, .docx, .dwg, .eml, .gif, .jpg, .jpeg, .mp3, .mpeg, .mpp, .msg, .odg, .odp, .ods, .odt, .one, .pdf, .png, .ppt, .pptx, .rtf, .tif, .tiff, .txt, .vsd, .vsdx, .xls, .xlsx og .xml.
En fil må maksimalt fylde 100 MB.
I skal være opmærksom på, at det ikke er muligt at tilføje film- eller lydfiler i klageportalen.
Hvis I har filer, der er større end 100 MB, eller film- eller lydfiler kan I enten sende et USB-stik til Nævnenes Hus, att. Planklagenævnet, Toldboden 2, 8800 Viborg eller sende en e-mail til og bede om hjælp til at dele filer med nævnet. Skriv gerne klagenummeret i emnefeltet.