Det koster 10.000 kr. eller 20.000 kr. at indgive en udbudsklage.
Se nedenfor, hvordan du indbetaler gebyret.
Din klage kan være undergivet klagefrister, som skal overholdes. Din klage bliver afvist, hvis den ikke overholder klagefristen.
Du skal underrette ordregiver, når du indgiver en klage.
Hvis du har nedlagt påstand om annullation eller uden virkning, skal du fortælle nævnet, om klageskriftet indeholder oplysninger, der kan undtages.
En klage, der er indgivet inden standstill-periodens udløb, har automatisk opsættende virkning, indtil klagenævnet har truffet afgørelse herom.
Klagenævnet træffer som udgangspunkt afgørelse på et skriftligt grundlag. I særlige tilfælde afholdes en mundtlig forhandling.
Vi anbefaler, at du sender klagen via Digital Post (e-Boks). Hvis du sender klagen via Digital Post, anses klagen som modtaget på det tidspunkt, du har afsendt den. Du behøver derfor ingen kvittering for vores modtagelse af klagen.
Se vejledning længere nede under ”Sådan klager du”.
Send din klage via Digital Post
Hvis du sender klagen via en privat mailudbyder, er klagen indgivet, når den er modtaget i Klagenævnet for Udbuds hovedpostkasse klfu@naevneneshus.dk. Du vil få en kvittering, når klagen er modtaget.