I forbindelse med indgivelse og behandling af klage
1. Påbegyndt
Klagesagen er påbegyndt
Klagen er ikke endeligt udfyldt og kan fortsat redigeres. Hvis du ønsker, at indgive klagen, skal du færdiggøre klageskemaet.
Klagen er endnu ikke synlig for førsteinstans.
Nævnenes Hus gør opmærksom på, at kladder automatisk slettes efter 31 dage.
Spørgsmål til klageportalen skal rettes til Nævnenes Hus' klageportalssupport via e-mail til klageportalen@naevneneshus.dk eller telefon 7240 5600.
Spørgsmål til afgørelsen, der klages over, skal rettes til førsteinstans.
2. Udfyldt
Klagesagen afventer godkendelse af repræsentant
Der kan mangle at blive gennemført betaling af klagegebyr og/eller klager mangler at godkende sin repræsentant. Klagen er ikke indsendt til førsteinstans, førend dette er sket.
Spørgsmål til klagesagen skal rettes til førsteinstans.
Spørgsmål om brug af klageportalen skal rettes til Nævnenes Hus.
3. Indsendt til førsteinstans
Klagesagen afventer handling fra førsteinstansen
Førsteinstans er blevet orienteret om klagen og skal nu forholde sig til klagen og beslutte, om klagen skal videresendes til Planklagenævnet, eller om klagen giver anledning til, at førsteinstans genoptager den påklagede afgørelse.
Hvis klagen videresendes til Planklagenævnet, kan der blive opkrævet et gebyr.
Spørgsmål til klagesagen skal rettes til førsteinstans.
Spørgsmål om brug af klageportalen skal rettes til Nævnenes Hus.
4. Videresendt til nævn
Klagesagen er videresendt fra førsteinstansen til nævnet
Det betyder, at førsteinstans har besluttet helt eller delvist at fastholde sin afgørelse. Sagen oprettes nu i Planklagenævnet, som snarest vil gennemgå sagens dokumenter for fortrolige oplysninger. Dokumenterne vil herefter blive tilgængelige på klageportalen for klageren, dennes eventuelle repræsentant og førsteinstans.
Kommunikation om klagesagen skal ske via klageportalen.
Spørgsmål om brug af klageportalen skal rettes til Nævnenes Hus.
5. Under screening
Nævnssekretariatet foretager en vurdering af, om de formelle klagebetingelser er opfyldt
Det betyder, at sekretariatet for Planklagenævnet foretager en indledende og umiddelbar vurdering af, om nævnet har kompetence til at behandle klagen, om klagefristen er overholdt, og om klager er klageberettiget.
Hvis sekretariatet vurderer, at nævnet kan behandle klagen, vil sagens parter modtage en orientering om den forventede sagsbehandlingstid. Ellers vil der blive truffet afgørelse om afvisning af klagen.
Kommunikation om klagesagen skal ske via klageportalen.
Spørgsmål om brug af klageportalen skal rettes til Nævnenes Hus.
6. Afventer sagsbehandling
Klagesagen afventer at blive fordelt til en sagsbehandler
Det betyder, at klagesagen i øjeblikket afventer at blive fordelt til en sagsbehandler.
Den forventede sagsbehandlingstid er oplyst i kvitteringsbrevet og kan ligeledes findes på klagens forside. Sagens parter orienteres, såfremt Planklagenævnet ikke når at færdigbehandle sagen inden det forventede tidspunkt.
Kommunikation om klagesagen skal ske via klageportalen.
Spørgsmål om brug af klageportalen skal rettes til Nævnenes Hus.
7. Sagsbehandling påbegyndt
Klagesagen er fordelt til en sagsbehandler
Klagesagen er fordelt til en sagsbehandler, der forbereder sagen til Planklagenævnet.
Klagesagens kompleksitet og omfang, samt om klagen er en del af et sagskompleks, kan have betydning for sagsbehandlingstiden.
Den forventede sagsbehandlingstid er oplyst i kvitteringsbrevet og kan ligeledes findes på klagens forside. Sagens parter orienteres, såfremt nævnet ikke når at færdigbehandle sagen inden det forventede tidspunkt.
Kommunikation om klagesagen skal ske via klageportalen.
Spørgsmål om brug af klageportalen skal rettes til Nævnenes Hus.
8. Afsluttet
Klagesagen er afsluttet
Klagesagen er nu afsluttet. En eventuel afgørelse er gjort tilgængelig på klageportalen under fanen Dokumenter.
Nævnenes Hus gør opmærksom på, at klagesagen slettes på klageportalen 6 måneder efter, at klagesagen er afsluttet.