Når vi har modtaget din klage, gennemgår vi sagen, hvorefter vi skriver til dig og oplyser dig om den forventede sagsbehandlingstid for netop din sag. Hvor lang tid det tager at behandle din sag, afhænger blandt andet af sagens karakter, omfang af de undersøgelser, som skal foretages, de løbende ekspeditioner i sagen og sagens faktiske og retlige kompleksitet. Der kan derfor være forskel på den gennemsnitlige sagsbehandlingstid for nævnene, som du kan læse i tabellen over gennemsnitlige sagsbehandlingstider og sagsbehandlingstiden, som fremgår af det brev, du modtager fra os.
Hvis du har klaget via klageportalen, kan du løbende følge med i din sag der. Har du klaget på anden vis, orienterer vi dig via digital post, hvis der sker ændringer i den forventede sagsbehandlingstid.
Nævnenes Hus prioriterer løbende sagerne med fokus på, at sagsbehandlingsressourcerne udnyttes så hensigtsmæssigt som mulig. Det skal sikre, at sagerne generelt bliver afsluttet så hurtigt som mulig til gavn for borgere og virksomheder.
Nævnenes Hus bestræber sig på at sikre, at ukomplicerede sager afgøres hurtigt. Ukomplicerede sager er for eksempel afvisningssager; som er sager, hvor der er manglende klageberettigelse, overskridelse af klagefrist eller manglende kompetence til at behandle sagen.
Klik her for at se nævnenes gennemsnitlige sagsbehandlingstider