Nævnenes Hus er i perioden 2021 – 2028 tilført særskilt bevilling til et stående beredskab, der skal muliggøre, at tvister vedrørende vindmølle- og solcelleprojekter kan afgøres af nævnene indenfor en maksimal sagsbehandlingstid på 6 måneder. I perioden 2026 – 2028 er Nævnenes Hus derudover tilført særskilt bevilling til et stående beredskab, der skal muliggøre, at tvister vedrørende projekter om lagring af CO2, PtX, geotermi, biogas, lagring af energi og infrastruktur til transport af grøn strøm og brint, der modtages fra den 1. januar 2026 også kan behandles indenfor en maksimal sagsbehandlingstid på 6 måneder.
Status pr. 30. november 2025: Alle sager, der har været omfattet af loftet for sagsbehandlingstiden siden 2021, er afviklet her indenfor. Den gennemsnitlige sagsbehandlingstid for afgjorte sager i 2025 er 98 dage.