Energiklagenævnet blev den 13. marts 2024 opmærksom på, at den lovbestemmelse, som oprindeligt nedsatte Energiklagenævnet, ved en fejl er blevet ophævet ved en lovændring.
Energiklagenævnet blev oprindelig nedsat med hjemmel i § 5, stk. 2, i lov nr. 405 af 14. juni 1995 om statstilskud til dækning af udgifter til kuldioxidafgift i visse virksomheder med et stort energiforbrug, jf. lovbekendtgørelse nr. 424 af 8. maj 2012.
Denne lov blev imidlertid ophævet i sin helhed ved § 3 i lov nr. 1388 af 5. oktober 2022, som trådte i kraft den 1. november 2022. Baggrunden for ophævelsen af loven var, at der ikke længere blev ydet tilskud efter loven, og det var derfor vurderingen, at loven havde udtømt sit formål.
Energiklagenævnet har siden den 13. marts 2024, hvor nævnet blev opmærksom på ophævelsen af loven, for god ordens skyld sat sin afgørelsesvirksomhed i bero.
Energiklagenævnet er orienteret om, at Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet og Erhvervsministeriet i samarbejde med Justitsministeriet har afdækket de nærmere juridiske konsekvenser af ophævelsen. Det er sammenfattende vurderingen, at ophævelsen af den nævnte bestemmelse ikke påvirker gyldigheden af de afgørelser, som Energiklagenævnet har truffet. Energiklagenævnet har således fortsat efter ophævelsen af den nævnte bestemmelse haft hjemmel til at behandle og træffe afgørelser i sagerne, ligesom Energiklagenævnet i praksis har ageret uafhængigt.
Klima-, energi- og forsyningsministeren har orienteret Folketingets Klima-, Energi- og Forsyningsudvalg om problemstillingen og sin vurdering, se orientering her samt Erhvervsministerens orientering til ERU.
Energiklagenævnet har på den baggrund genoptaget sin afgørelsesvirksomhed pr. 3. maj 2024.
