Sagen afgøres som hovedregel på skriftligt grundlag, medmindre formanden har bestemt, at der skal være mundtlig forhandling.
Sekretariatet udfærdiger et kendelsesudkast, som sendes til de sagkyndige og dommerne til votering. Der går typisk 3-5 måneder med den skriftlige votering.
Hvis der skal være mundtlig forhandling, skal parterne senest 2 uger inden forhandlingen sende et påstandsdokument til ankenævnets sekretariat. Påstandsdokumentet bør ikke fylde mere end en A4-side.
Hvad sker der på mødet
På mødet får begge parter mulighed for at redegøre for deres påstande og anbringender. Patent- og Varemærkestyrelsen har også mulighed for at udtale sig om sagen.
Herefter vil nævnet gennemgå sagen og udsende en skriftlig kendelse. Den endelige kendelse sendes til sagens parter med kopi til Patent- og Varemærkestyrelsen.
Ankenævnets afgørelse kan indbringes for Sø- og Handelsretten senest 2 måneder efter, at afgørelsen er truffet.