• Gå til indhold
  • Skift cookie indstillinger
Gå til forsiden
  • Kontakt
  • Webinarer
  • Nævnsoversigt
  • Afgørelsesportaler
  • Nævnsoversigt
  • Afgørelsesportaler
  • Kontakt
  • Webinarer
  1. Forside
  2. Karriere
  3. Bliv bachelorfuldmægtig i Nævnenes Hus

Bliv bachelorfuldmægtig i Nævnenes Hus

Sæt gang i din karriere med Nævnenes Hus

I Nævnenes Hus har du gode muligheder for at komme til at arbejde i dybden med juraen inden for forskellige lovområder. Hos os kommer du til at bruge juraen i praksis. Vi arbejder sammen for at nå frem til den rigtige jurdiske afgørelse, og du vil opleve, at det er juraen, som er i højsædet. 

Du har mulighed for at dykke ned i et specifikt lovområde, men hvis du har lysten til at prøve kræfter med forskellige, så har vi også gode muligheder herfor.  

Vi er glade for vores bachelorfuldmægtige, og det går heldigvis også den anden vej. Derfor har mange af vores bachelorfuldmægtige fortsat med at arbejde i Nævnenes Hus, efter de har færdiggjort deres uddannelse. Læs hvad Mikkel og Camilla fortæller om det. 

Vi har fokus på din udvikling

Som bachelorfuldmægtig hos os lægger vi vægt på, at du får brugt din faglighed samtidig med, at vi tilbyder et trygt læringsmiljø, hvor der er rig mulighed for faglig sparring. 

Hos os får du fagligt udbytte, som du kan tage med og sætte i anvendelse på studiet. Omvendt har du mulighed for at prøve dine teoretiske kompetencer fra studiet af i praksis på behandling af rigtige sager. 

De juridiske kompetencer, som du opnår gennem dit arbejde som bachelorfuldmægtig hos os, vil du også kunne bruge i din videre karriere, uanset om det er hos os eller et andet sted.

Praktik

Hvis du har mod og lyst til det, så er der også mulighed for, at du kan komme i praktik hos Nævnenes Hus i forbindelse med dine studier. Du kan kontakte vores HR-partner for at høre mere. 

Liv

Kontakt

Liv Brøgger Baagø
HR-Rekrutteringspartner

+45 91 33 70 88

B443660@sitad.dk

 

Bliv en del af et godt socialt miljø

I Nævnenes Hus er vi så heldige, at vi har mange dygtige bachelorfuldmægtige, som er en del vores forskellige faglige teams. Fælles er, at du som bachelorfuldmægtig er en vigtig del af teamet, og du vil opleve, at du indgår på lige vilkår med dine fuldtidsansatte kollegaer. Vi sætter pris på et åbent og godt miljø, og vi samarbejder om at nå de bedste resultater. 

Både på team- og husniveau har vi forskellige sociale aktiviteter, som du selvfølgelig i det omfang det kan passe, deltager i sammen med dine øvrige kollegaer. Vi har fx hver torsdag fælles husmøde for hele styrelsen, forskellige faglige oplæg og teamdage. Derudover har vi en velfungerende personaleforening, som både står for arrangementer som julefrokost mv. samt løbende mindre arrangementer, hvor alle har mulighed for at deltage. 

Vi er en stor styrelse med mange forskellige typer ansatte. Her er højt til loftet, og der er derfor plads til forskellighed.

Søg stilling

Se ledige stillinger i Nævenens Hus her

Opret en jobagent i Nævnenes Hus her

Balancer dit job- og studieliv

Vi har fuld forståelse for, at din uddannelse er vigtig. Vi er vant til at tage hensyn, som sikrer, at du kan balancere dit studie og jobbet hos os.

Dette kan f.eks. være:

  • Fleksibilitet til at planlægge dine arbejdsdage ift. studielivet
  • Fleksibilitet ift. arbejdsmængde ifm. eksamener og læseferie.
  • Mulighed for hjemmearbejde

Vær med til at gøre en forskel

I Nævnenes Hus har dit arbejde stor værdi for de borgere, virksomheder og myndigheder, som har sager til behandling i nævnene, vi sekretariatsbetjener. Derudover har vores opgaveløsnig samlet set stor samfundsmæssig værdi, fordi vi er med til at sikre muligheden for at få prøvet sin retsstilling inden for en række områder. På den måde er du hos os med til at sikre lige ret for alle.

Kontakt

Nævnenes Hus
Toldboden 2
8800 Viborg
+45 72405600
nh@naevneneshus.dk  
EAN: 5798000026070
CVR: 37795526

Åbningstider

Reception
Man - Fre 10.00 - 15.00

Telefontider
Man - Tors 9.00 - 15.00
Fre 9.00-12.00

Links

  • Nævnsoversigt
  • Karriere
  • Informationer
  • Tilgængelighedserklæring
  • Whistleblowerordning
  • Cookies
  • Privatlivspolitik
  • Nævnenes Hus' energiforbrug og energimærke

Følg os

Eksternt link til Nævnenes Hus LinkedIn profil