Stabens opgaver og organisering
Staben understøtter Nævnenes Hus' opgave med at sekretariatsbetjene uafhængige klage- og ankenævn, så de kan træffe rigtige afgørelser i rette tid. Staben er organiseret i fire teams: Jura og Ledelsessekretariat samt Økonomi og Styring, IT og Servicecentret.
Jura og Ledelsessekretariat
Ledelsessekretariat og Jura varetager opgaver i relation til minister-, direktions- og ledelsesbetjening, pressehåndtering, lovgivningsarbejde, udpegning af nævnsmedlemmer, henvendelser fra Folketingets Ombudsmand og Datatilsynet, compliance i forhold til databeskyttelse, regelforenkling, tilsyn med private ankenævn samt juridisk rådgivning til resten af Nævnenes Hus.
Økonomi og Styring
Økonomi og Styring varetager opgaver vedrørende budget, regnskab, økonomi- og gebyradministration, finanslov, produktionsstyring og –system, henvendelser fra Rigsrevisionen samt analyser til brug for økonomi- og produktionsstyring.
IT
IT arbejder med udvikling af Nævnenes Hus’ forretningssystemer samt med at sikre, at styrelsen har det bedste IT- og systemmæssige setup. Desuden varetager teamet en lang række opgaver i forbindelse med compliance blandt andet i forhold til informations- og cybersikkerhed.
Servicecentret
Servicecentret løser service og administrative opgaver for nævnsmedlemmer og medarbejdere. Opgaverne vedrører blandt andet planlægning og gennemførsel af nævnsmøder, rejsebestillinger, vederlag til nævnsmedlemmer og administrativ understøttelse af sagsbehandlingen. Desuden varetager teamet telefoniske og skriftelige henvendelser til Nævnenes Hus, yder support for brugere af Nævnenes Hus Klageportal, og den administrative håndtering af retssager mod de nævn, som Nævnenes Hus sekretariatsbetjener.