Alle stillinger hos Nævnenes Hus skal søges via et elektronisk rekrutteringssystem. Her kan du uploade ansøgning, CV, eksamensbevis og eventuelt andre relevante dokumenter.
Motiveret ansøgning
I din motiverede ansøgning kan du beskrive, hvordan dine kompetencer og erfaringer matcher det job, du søger. Hold gerne din ansøgning til én A4-side.
CV
I dit CV skal du have fokus på de faglige kvalifikationer og erfaringer, som er relevante for den stilling, du søger.
Eksamensbevis og andre relevante dokumenter
Med din ansøgning og CV skal du sende eksamensbevis inkl. karakterblad med stempel og underskrift fra uddannelsesinstitutionen.
Hvis du er nyuddannet og endnu ikke har modtaget dit endelige eksamensbevis, er et endeligt udskrift med stempel og underskrift fra uddannelsesinstitutionen tilstrækkeligt.
Du er også velkommen til at vedhæfte eventuelle anbefalinger og andre relevante dokumenter.
Ansøgningsfrist
Når du har sendt din ansøgning, modtager du en mail, som er din kvittering for, at vi har modtaget din ansøgning. Vær opmærksom på, at kvitteringen kan ende i dit spamfilter.
Efter ansøgningsfristens udløb gennemgår vi alle ansøgninger og indkalder relevante kandidater til jobsamtale.