Orientering om pristalsregulering af klagegebyr til Miljø- og Fødevareklagenævnet, Planklagenævnet og Energiklagenævnet
Klagegebyrerne til Miljø- og Fødevareklagenævnet, Planklagenævnet og Energiklagenævnet bliver pristalsreguleret med virkning fra den 1. januar 2027. Dette som følge af pris- og lønudviklingen i samfundet, og at der for Miljø- og Fødevareklagenævnet og Planklagenævnet ikke er sket pristalsregulering siden 2016.
Fra den 1. januar 2027 vil klagegebyret udgøre 1.100 kr. for privatpersoner og 2.200 kr. for virksomheder og organisationer.
Pristalsreguleringen sker i henhold til § 18, stk. 2, i lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet, § 8, stk. 2, i lov om Planklagenævnet og § 1, stk. 2, i bekendtgørelse nr. 568 af 24. juni 2026 om gebyr ved indbringelse af en klage for Energiklagenævnet.
Det regulerede gebyr gælder for klager, der modtages i nævnet fra og med den 1. februar 2027. For klager, der er modtaget før denne dato, gælder de hidtidige gebyrsatser.