Miljø- og Fødevareklagenævnet afholder besigtigelse og samtidigt offentligt møde i forbindelse med behandling af sagen om fredning af Hevring Hede i Norddjurs Kommune.
Fredningsnævnet for Midtjylland, østlig del har truffet afgørelse om at gennemføre en fredning af et område på ca. 412 ha. Fredningssagen er rejst af Danmarks Naturfredningsforening, der har foreslået gennemførelse af en hvilende fredning, som først vil træde i kraft, når Forsvarets aktiviteter i området ophører. Formålet med fredningen er navnlig at sikre, at områdets enestående naturværdier bevares, og at offentlighedens adgang sikres, såfremt de militære aktiviteter i området engang skulle ophøre.
Miljø- og Fødevareklagenævnet skal tage stilling til fredningens gennemførelse og afgrænsning.
Besigtigelse og offentligt møde
Besigtigelsen og det samtidige offentlige møde finder sted
mandag den 30. november 2026 kl. 09.00.
Mødested: Parkeringspladsen ved Voer Færgevej 4, 8950 Ørsted.
Nævnet vil foretage besigtigelse fra bus og til fods. Deltagere i besigtigelsen sørger selv for transport i området.
Miljø- og Fødevareklagenævnets sekretariat skal venligst bede om tilmelding til Aase Ramskov Jensen på arj@naevneneshus.dk senest mandag den 23. november 2026.