Besigtigelse i sag om fredning af Bastrup Nord i Allerød Kommune

Miljø- og Fødevareklagenævnet afholder besigtigelse og samtidigt offentligt møde i forbindelse med behandlingen af sagen om fredning af Bastrup Nord i Allerød Kommune.

Miljø- og Fødevareklagenævnet afholder besigtigelse og samtidigt offentligt møde i forbindelse med behandlingen af sagen om fredning af Bastrup Nord i Allerød Kommune.

Fredningsnævnet for Nordsjælland har truffet afgørelse om at gennemføre en fredning af et område på ca. 322 ha. Fredningssagen er rejst af Danmarks Naturfredningsforening og Allerød Kommune. Formålet med fredningen er navnlig at sikre områdets geologiske og landskabelige værdier. 

Miljø- og Fødevareklagenævnet skal tage stilling til, om området skal fredes. 

Besigtigelse og offentligt møde

 Besigtigelsen og det samtidige offentlige møde finder sted tirsdag den 9. juni 2026 kl. 08.45.

Mødested: Parkeringspladsen over for Højrisvej 24, 3540 Lynge.

Nævnet vil foretage besigtigelse til fods og fra bus. Deltagere i besigtigelsen sørger selv for transport i området.

Miljø- og Fødevareklagenævnets sekretariat skal venligst bede om tilmelding til Lenette Virenfeldt Teut på service@naevneneshus.dk  senest tirsdag den 2 juni 2026.