Miljø- og Fødevareklagenævnet afholder besigtigelse og offentligt møde i forbindelse med behandlingen af sagen om fredning af Vejstrup Ådal i Svendborg Kommune.
Fredningsnævnet for Fyn har truffet afgørelse om at gennemføre en fredning af et område på ca. 72 ha. Fredningssagen er rejst af Danmarks Naturfredningsforening. Formålet med fredningen er navnlig at bevare og forbedre naturmæssige og landskabelige værdier og at sikre offentlighedens muligheder for at færdes i området.
Miljø- og Fødevareklagenævnet skal tage stilling til, om området skal fredes.
Besigtigelse
Besigtigelsen finder sted
tirsdag den 22. september 2026 fra kl. 08.45
Mødested: Parkeringspladsen ved Øster Åby Friskole, Nyborgvej 501, 5881 Skårup Fyn.
Nævnet vil foretage besigtigelse til fods og fra bus. Deltagere i besigtigelsen sørger selv for transport i området.
Offentligt møde
Tirsdag den 22. september 2026 kl. 13.00 afholder Miljø- og Fødevareklagenævnet offentligt møde. Mødet finder sted på Hotel Christiansminde, Christiansmindevej 16, 5700 Svendborg.
Miljø- og Fødevareklagenævnets sekretariat skal venligst bede om tilmelding til Aase Ramskov Jensen på arj@naevneneshus.dk senest tirsdag den 15. september 2026.