Besigtigelse og offentligt møde om fredning af Veddinge Bakker og Skamlebæksletten

Miljø- og Fødevareklagenævnet afholder besigtigelse og offentligt møde i forbindelse med behandlingen af sagen om fredning af Veddinge Bakker og Skamlebæksletten i Odsherred Kommune.

Fredningsnævnet for Vestsjælland har truffet afgørelse om at gennemføre en fredning af et område på ca. 470 ha. Fredningssagen er rejst af Danmarks Naturfredningsforening og Odsherred Kommune i 2021. Et flertal i byrådet i Odsherred Kommune besluttede i 2022 at trække sig som medrejser af fredningsforslaget. 

Formålet med fredningen er at bevare og forbedre områdets naturværdier, samt levesteder og spredningskorridorer for plante- og dyreliv, herunder ved at skabe grundlag for naturpleje, at sikre og forbedre de landskabelige værdier i området, at sikre de geologiske interesser og skabe grundlag for, at der sker en formidling af disse samt at sikre og forbedre områdets rekreative kvaliteter, herunder offentlighedens adgang til området via stisystemer. 

Miljø- og Fødevareklagenævnet skal tage stilling til, om området skal fredes. 

Besigtigelse
Besigtigelsen finder sted

 

onsdag den 23. september 2026 fra kl. 8.00

 

Mødested er ved radiotårnet på Bolinge Bakke, Disbjergvej 24, 4540 Fårevejle.

Nævnet vil både foretage besigtigelse til fods og fra bus. Deltagere i besigtigelsen sørger selv for transport i området. 

Offentligt møde

Miljø- og Fødevareklagenævnet afholder offentligt møde

 

torsdag den 24. september 2026 kl. 09.30

 

Mødet finder sted på Dragsholm Slot, Dragsholm Alle 1, 4534 Hørve.

 

Miljø- og Fødevareklagenævnets sekretariat skal venligst bede om tilmelding til det offentlige møde på arj@naevneneshus.dk senest den 16. september 2026.