Miljø- og Fødevareklagenævnet har den 12. november 2025 truffet afgørelse om at afslå Viborg Kommunes anmodning om genoptagelse af sag om tilladelse til indvinding af vand fra Gudenåen til elproduktion på Tangeværket.
Sagen omhandler indvinding af vand fra Gudenåen til elproduktion på Tangeværket. Tangeværket har historisk været drevet på baggrund af en koncession meddelt efter lov om Tangeværket fra 1918, som ved lov af 12. december 2013 blev ophævet. Tangeværkets drift har herefter været reguleret efter den almindeligt gældende miljølovgivning.
På den baggrund meddelte Viborg Kommune den 5. februar 2015 tilladelse efter vandforsyningslovens § 20 til indvinding af overfladevand fra Gudenåen til produktion af elektricitet på Tangeværket. Denne tilladelse blev påklaget til Miljø- og Fødevareklagenævnet, som ved afgørelse af 21. februar 2019 ophævede og hjemviste sagen til fornyet behandling med krav om habitatvurdering
Viborg Kommune har den 15. maj 2025 anmodet Miljø- og Fødevareklagenævnet om at genoptage sagen med henvisning til EU-Domstolens præjudicielle afgørelse i sag C-278/21 (AquaPri), som ifølge kommunen rejser tvivl om nævnets afgørelse fra 2019.
Miljø- og Fødevareklagenævnet har imidlertid vurderet, at der med anmodningen om genoptagelse på baggrund af EU-domstolens fortolkning af habitatdirektivets artikel 6, stk. 3, i AquaPri-dommen ikke er fremkommet væsentlige nye retlige forhold, der kan begrunde, at behandlingen af klagesagen genoptages.
Miljø- og Fødevareklagenævnet har for det første lagt vægt på, at de faktiske omstændigheder i sagen om Tangeværket på afgørende punkter adskiller sig fra de faktiske omstændigheder i AquaPri-dommen. Navnlig har det i AquaPri-dommen været en afgørende forudsætning, at der allerede på et tidligere tidspunkt var foretaget en habitatvurdering efter habitatdirektivets artikel 6, stk. 3. Dette er ikke tilfældet i sagen om Tangeværket, som ikke på noget tidspunkt har været genstand for en habitatvurdering.
Derudover har Miljø- og Fødevareklagenævnet inddraget, at lovgiver ved ophævelse af lov om Tangeværket har fastsat, at fortsættelsen af driften, herunder indvindingen af vand, skal gøres til genstand for en ny godkendelse efter den almindeligt gældende miljølovgivning. EU-domstolen fastslår i AquaPri-dommen, at hvor der foreligger en sådan situation, er den kompetente myndighed forpligtet til at gøre denne godkendelse betinget af en vurdering, der opfylder kravene i habitatdirektivets artikel 6, stk. 3, første punktum, når aktiviteten endnu ikke har været genstand for en sådan vurdering. Det er således nævnets opfattelse, at AquaPri-dommen heller ikke rejser en berettiget tvivl om nævnets tidligere afgørelse, herunder at kommunen som kompetent myndighed efter vandforsyningslovens § 20 er forpligtet til at gøre en eventuel tilladelse til indvinding ved Tangeværket betinget af en vurdering, der opfylder kravene i habitatdirektivets artikel 6, stk. 3, idet aktiviteterne ved Tangeværket ikke tidligere har været genstand for en sådan vurdering.
På den baggrund fastholder Miljø- og Fødevareklagenævnet, at Viborg Kommune som kompetent myndighed efter vandforsyningslovens § 20 er forpligtet til at gøre en eventuel tilladelse til indvinding ved Tangeværket betinget af en habitatvurdering efter artikel 6, stk. 3, som i dansk ret er implementeret i habitatbekendtgørelsens § 6.
Læs afgørelsen, som er offentliggjort på Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelsesportal her.
