Miljø- og Fødevareklagenævnet har ved behandling af en klagesag, hvor en kommune efter vandløbsloven har meddelt et påbud om at fremskaffe oplysninger ved udgiftskrævende oplysninger, foretaget en nærmere gennemgang af det gældende retsgrundlag for vandløbslovens § 58. Nævnet har vurderet, at der efter bestemmelsen ikke er hjemmel til at meddele påbud om fremskaffelse af oplysninger ved udgiftskrævende undersøgelser. På den baggrund har et samlet Miljø- og Fødevareklagenævn ophævet den påklagede afgørelse.
Miljø- og Fødevareklagenævnet har ved vurderingen lagt vægt på, at det ikke udtrykkeligt fremgår af ordlyden af vandløbslovens § 58, at en myndighed kan pålægge en modtager af et påbud at fremskaffe oplysninger ved gennemførelse af udgiftskrævende undersøgelser. Videre har nævnet lagt vægt på, at det på baggrund af beskrivelsen af vandløbslovens § 58 i lovens forarbejder må lægges til grund, at bestemmelsens anvendelse svarer til den tidligere miljøbeskyttelseslovs § 52, stk. 1.
Dernæst har nævnet inddraget, at det i retspraksis er fastlagt, at der efter den daværende miljøbeskyttelseslovs § 52, stk. 1 ikke var hjemmel til at pålægge udgiftskrævende undersøgelser, hvorfor nævnet har vurderet, at der i overensstemmelse hermed heller ikke er hjemmel til et sådant påbud i henhold til vandløbslovens § 58.
Den omstændighed, at miljøbeskyttelsesloven senere er ændret, hvorefter der er indført hjemmel til i en række tilfælde at pålægge udgiftskrævende undersøgelse og klarlægning af forhold efter lovens § 72, finder nævnet ikke kan ændre på vurderingen.
Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse betyder, at en myndighed ikke kan pålægge påbudsadressaten at fremskaffe oplysninger ved at foretage udgiftskrævende undersøgelser i henhold til vandløbslovens § 58.
Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse kan læses i sin helhed her på nævnets afgørelsesportal.
