Miljø- og Fødevareklagenævnet har afgjort en sag vedrørende VVM-tilladelse til klimatilpasningsanlæg i Holstebro Kommune

Miljø- og Fødevareklagenævnet har truffet afgørelse om at ophæve Holstebro Kommunes afgørelse om VVM-tilladelse til etablering og drift af klimatilpasningsanlæg, og har hjemvist sagen til fornyet behandling.

Projektet omfatter anlæg og drift af klimatilpasningsanlæg i Holstebro, der har til formål at tilbageholde vand fra at oversvømme Holstebro by ved oversvømmelseshændelser og er designet til at kunne tilbageholde op til 4,5 mio. m3 vand.

Projektet omfatter tre fysiske adskilte anlæg i form af en dæmning med sluseporte i Storådalen (Ådalsdæmningen), en ny dæmning foran en eksisterende dæmning ved Vandkraftssøen (Vandkraftsødæmningen) samt et dige langs et boligområde ved en vej i Holstebro midtby (Højvandsdiget). Desuden omfatter projektet en dynamisk styringsstrategi og et varslingssystem.

Klagen er indbragt af en landsdækkende forening, der bl.a. har gjort gældende, at VVM-tilladelsen ikke lever op til vandrammedirektivets forpligtigelser.

Miljø- og Fødevareklagenævnet har vurderet, at afgørelsen om VVM-tilladelse lider af væsentlige retlige mangler for så vidt angår vandrammedirektivet og habitatdirektivet.

Afgørelsen i klagesagen er baseret på vandrammedirektivets forpligtigelse om, at tilstanden for overfladevandområder ikke må forringes som følge af et projekt. Derudover er afgørelsen baseret på den strenge beskyttelsesordning af bilag IV-arter, der følger af EU-habitatdirektivet.

Sagen har været behandlet af det samlede nævn.

Nævnet har vurderet, at afgørelsen om VVM-tilladelse ikke er meddelt på et tilstrækkeligt oplyst grundlag, idet det ikke i tilstrækkelig grad er undersøgt, hvordan projektet vil påvirke kvalitetselementer for målsatte overfladevandområder, og at det ikke i tilstrækkelig grad er sikret, at projektet ikke kan medføre en forringelse af tilstanden for målsatte overfladevandområder eller indebære en risiko for manglende målopfyldelse. Dette gælder særligt i forhold til projektets spærring og sedimentering som følge af den aktive driftsfase, og for så vidt angår overfladevandområder, som udgøres af Storåen og Vandkraftsøen, og navnlig for kvalitetsparameteren fisk, og til dels makrofytter og smådyr.

Til sin vurdering har nævnet inddraget EU-domstolens praksis, hvorefter der er en forpligtigelse til at nægte godkendelse af projekter, hvis realiseringen kan medføre en forringelse af tilstanden for et overfladevandområde, eller når det indebærer risiko for, at der ikke opnås en god tilstand for overfladevandområdet. Forringelse foreligger efter vandrammedirektivet, når mindst et af kvalitetselementerne for et overfladevandområde falder et niveau. Videre har nævnet inddraget EU-domstolens praksis om, at selv midlertidig forringelser vil være i strid med vandrammedirektivets forpligtigelser.

Nævnet har ved afgørelsen lagt vægt på, at vurderingen af den miljømæssige påvirkning ved projektets spærring og sedimentering ikke er foretaget med udgangspunkt i de gældende miljømål og den aktuelle tilstand for de berørte overfladevandområder, men alene overordnet er vurderet ud fra antagelsen om, at projektets anvendelse er sjælden, kortvarig og forventes at være i aktiv drift i vinterperioden.

Videre har nævnet lagt vægt på, at projektet i sin aktive driftsfase vil påvirke passagemuligheder for fauna op- og nedstrøms, at der er uoverensstemmelser i sagens oplysninger om projektets tidsmæssige udstrækning, og at projektet i den forventelige aktive driftsperiode vil kunne være i drift i tidsrummet for smoltnedtrækket. Yderligere har nævnet lagt vægt på, at der ikke er lavet konkrete undersøgelser af gydebanker, herunder deres placering, kvalitet og population. Det er nævnets opfattelse, at en vurdering af om projektet vil kunne medføre forringelse af kvalitetselementet fisk forudsætter konkrete undersøgelser af fiskepopulationer samt konkrete vurderinger af et forventet tab.

Endvidere har nævnet vurderet, at Holstebro Kommune ikke har haft det fornødne grundlag for at fastslå, at projektet ikke vil ødelægge eller beskadige yngle- eller rasteområder for bilag IV-arten birkemus i Storådalen øst for Holstebro.

Habitatdirektivet fastlægger regler om beskyttelse af bestemte dyre- og plantearter (bilag IV-arter). Bilag IV-arterne er dyrearter, der er vurderet som særligt sårbare og truede. Beskyttelsesordningen omfatter bl.a. et forbud mod beskadigelse eller ødelæggelse af arternes yngle- eller rasteområder.

Nævnet har lagt vægt på, at birkemus vides at forekomme i Storådalen mod vest, at den seneste feltundersøgelsen for birkemus er foretaget i år 2014 under dårlige vejrforhold, og at birkemuseksperten, der har foretaget undersøgelsen, har anset det for sandsynligt, at birkemus forekommer i Storådalen øst for Holstebro. Det kan efter nævnets vurdering, derfor ikke på baggrund af undersøgelsens resultater alene med den fornødne høje grad af sikkerhed udelukkes, at der i Storådalen øst for Holstebro findes yngle- eller rasteområder for birkemus, som i projektets aktive driftsfase vil blive oversvømmet. Videre har nævnet lagt vægt på, at VVM-redegørelsen anbefaler afværgeforanstaltninger for birkemus.

Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse betyder, at Holstebro Kommune skal foretage de supplerende undersøgelser, som er nødvendige for at kunne vurdere projektets påvirkning af målsatte overfladevandområder i forhold til de enkelte kvalitetselementer efter vandrammedirektivet. Derudover skal kommunen vurdere, om projektet med den fornødne sikkerhed må antages, ikke at ville medføre forringelse af tilstanden for overfladevandområder eller indebærer en risiko for manglende målopfyldelse. Endvidere betyder afgørelsen, at kommunen skal foretage de supplerende undersøgelser, som er nødvendige for at vurdere, om projektet vil kunne beskadige yngle- og rasteområder for birkemus i Storådalen øst for Holstebro.

Miljø- og Fødevareklagenævnet har endeligt i afgørelsen anført bemærkninger om fravigelsesbetingelserne i vandrammedirektivets artikel 4, stk. 7, i det tilfælde den fornyede vurdering viser, at projektet kan medføre en forringelse, som ellers er i strid med vandrammedirektivet. Nævnet har bl.a. bemærket, at eventuel anvendelse af fravigelsesbestemmelsen vil betyde, at Holstebro Kommune vil skulle indgive en anmodning til miljøministeren, som efter en konkret vurdering kan træffe afgørelse om, hvorvidt kommunen under de omstændigheder og betingelser, som er gældende, kan fravige de fastlagte miljømål. Betingelserne omhandler krav om årsagen til fravigelse, at alle praktisk gennemførlige skridt for at mindske den skadelige indvirkning er foretaget, at ændringerne er begrundet i væsentlige samfundsinteresser eller nyttevirkningerne, og at de nyttige mål på grund af tekniske vanskeligheder eller uforholdsmæssigt store omkostninger ikke kan tilgodeses på anden måde, som miljømæssigt er en væsentligt bedre løsning.

Miljø- og Fødevareklagenævnet har ikke hermed taget stilling til, om betingelserne for fravigelse i givet fald vil være opfyldt, og om projektet dermed vil kunne være omfattet af fravigelsesmuligheden i vandrammedirektivet.

Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse kan læses i sin helhed her på nævnets afgørelsesportal.