EU-domstolen har afsagt dom i sag om præjudicielle spørgsmål indbragt af Østre Landsret

Miljø- og Fødevareklagenævnet ophævede og hjemviste i marts 2018 Miljøstyrelsens afgørelse i sag om miljøgodkendelse af Onsevig Havbrug. Sagen er indbragt for Østre Landsret, der har forelagt 3 præjudicielle spørgsmål for EU-domstolen. EU-domstolen har den 10. november 2022 afsagt dom i sagen.

Miljø- og Fødevareklagenævnet ophævede den 13. marts 2018 Miljøstyrelsens afgørelse om miljøgodkendelse til Onsevig Havbrug og hjemviste sagen. Nævnet fandt, at habitatdirektivets artikel 6, stk. 3, finder anvendelse ved miljøgodkendelsen af havbruget, og da en væsentlig påvirkning ikke kan udelukkes, skal der gennemføres en habitatkonsekvensvurdering. Nævnet lagde bl.a. vægt på, at der i forbindelse med en tidligere tilladelse fra 2006, som blev stadfæstet af Naturklagenævnet i 2007 var en forudgående væsentlighedsvurdering, der alene omfattede en merudledning og ikke den samlede udledning fra havbruget og de øvrige havbrug i området. Nævnet bemærkede endvidere, at vandplaners indhold ikke tilsidesætter habitatbekendtgørelsens krav om at foretage en konkret væsentligheds- og eventuel også en konsekvensvurdering.

Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse er indbragt for Østre Landsret, der ved kendelse af 8. februar 2021 har forelagt 3 præjudicielle spørgsmål for EU-Domstolen vedrørende fortolkningen af habitatdirektivets artikel 6, stk. 3.

Der blev afholdt retsmøde i sagen ved EU-domstolen den 24. marts 2022. Generaladvokaten fremsatte forslag til afgørelse den 12. maj 2022.

EU-domstolene har nu afsagt dom i sagen.

EU-domstolen har truffet afgørelse om, at habitatdirektivets artikel 6, stk. 3, som udgangspunkt ikke finder anvendelse, når der er tale om fortsat drift på uændrede vilkår af et anlæg, som allerede er godkendt på projektstadiet. Bestemmelsen finder dog alligevel anvendelse, hvis projektvurderingen var mangelfuld, og godkendelsen gør fortsat drift betinget af ny godkendelse.

EU-domstolen har desuden truffet afgørelse om, at der med henblik på at afgøre nødvendigheden af en ny vurdering efter habitatdirektivets art. 6, stk. 3, når projektet er godkendt efter en mangelfuld projektvurdering, skal tages hensyn til mellemkommende vurderinger, der er foretaget i forbindelse med vedtagelse af vandområdeplaner og Natura 2000-planer. Dette er dog kun tilfældet, hvis vurderingerne er relevante, og hvis de konstateringer, vurderinger og konklusioner, som planerne indeholder, er fuldstændige, præcise og endelige.

Retssagen fortsætter herefter ved Østre Landsret.