Klagenævnet for Udbud har den 9. november 2021 afsagt kendelse i en sag om udbud iværksat af Region Nordjylland og Region Syddanmark

Klagenævnet for Udbud har den 9. november 2021 afsagt kendelse i en sag om udbud iværksat af Region Nordjylland og Region Syddanmark. Udbuddet vedrørte levering af sonderemedier til hjemmepatienter og institutioner.

Region Nordjylland og Region Syddanmark iværksatte i april 2019 et offentligt udbud efter udbudslovens afsnit II af en rammeaftale om levering af sonderemedier til hjemmepatienter og institutioner.

Regionerne modtog tre konditionsmæssige tilbud, herunder tilbud fra Simonsen & Weel A/S og Nutricia A/S. Den 9. august 2019 meddelte regionerne, at Nutricia A/S havde vundet ud­buddet.

Simonsen & Weel A/S indgav klage til Klagenævnet for Udbud den 19. august 2019 og nedlagde blandt andet påstand om, at klagenævnet skulle konstatere, at regionerne havde handlet i strid med udbudslovens § 56 og § 128, stk. 2, og ligebehandlings- og gennemsigtig­hedsprincippet i udbudslovens § 2 ved ikke i udbudsbekendtgørelsen at have angivet den anslåede mængde eller den anslåede værdi af de varer, der skulle leveres i henhold til den udbudte rammeaftale, og at regionerne havde handlet i strid med ligebehandlings- og gennemsigtighedsprincippet i udbudslovens § 2 ved ikke i udbudsbekendtgørelsen eller i det øvrige udbudsmateriale at angive en maksimal mængde eller maksimal værdi af de varer, der skulle leveres i henhold til den udbudte rammeaftale.

Ved kendelse af 18. september 2019 besluttede klagenævnet ikke at tillægge klagen opsæt­tende virkning, da betingelsen om uopsættelighed ikke var opfyldt.

Under sagens fortsatte behandling forelagde klagenævnet ved kendelse af 16. januar 2020 EU-Domstolen en række spørgsmål.

Ved dom af 17. juni 2021 (sag C-23/20) besvarede EU-Domstolen de forelagte spørgsmål således:

”1) Artikel 49 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/24/EU af 26. februar 2014 om offentlige udbud og om ophævelse af direktiv 2004/18/EF og punkt 7 og 8 samt punkt 10, litra a), i del C i bilag V til dette direktiv, sammenholdt med nævnte direktivs artikel 33 og ligebehandlingsprincippet og gennemsigtighedsprincippet, der er fastsat i dette direktivs artikel 18, stk. 1, skal fortolkes således, at der i udbudsbekendtgørelsen skal angives den anslåede mængde og/eller den anslåede værdi samt en maksimal mængde og/eller en maksimal værdi af de varer, der skal leveres i henhold til en rammeaftale, og at når denne grænse er nået, vil den nævnte rammeaftale have udtømt sine virkninger.

2) Artikel 49 i direktiv 2014/24 samt punkt 7 og punkt 10, litra a), i del C i bilag V til dette direktiv, sammenholdt med nævnte direktivs artikel 33 og ligebehandlingsprin­cippet og gennemsigtighedsprincippet, der har fundet udtryk i dette direktivs artikel 18, stk. 1, skal fortolkes således, at den anslåede mængde og/eller den anslåede værdi samt en maksimal mængde og/eller en maksimal værdi af de varer, der skal leveres i henhold til en rammeaftale, skal angives samlet i udbudsbekendtgørelsen, og at der i denne bekendtgørelse kan fastsættes supplerende krav, som den ordregivende myndighed træffer beslutning om og tilføjer til bekendtgørelsen.

3) Artikel 2d, stk. 1, litra a), i Rådets direktiv 89/665/EØF af 21. december 1989 om samordning af love og administrative bestemmelser vedrørende anvendelsen af klage­procedurerne i forbindelse med indgåelse af offentlige indkøbs- samt bygge- og anlægskontrakter, som ændret ved Europa­ Parlamentets og Rådets direktiv 2014/23/EU af 26. februar 2014, skal fortolkes således, at denne bestemmelse ikke finder anvendelse i det tilfælde, hvor en udbudsbekendtgørelse er offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende, men hvor, for det første, den anslåede mængde og/eller den anslåede værdi af de varer, der skal leveres i henhold til den udbudte rammeaftale, ikke fremgår af denne udbudsbekendtgørelse, men af udbudsbetingelserne, og, for det andet, der hverken i nævnte udbudsbekendtgørelse eller i disse udbudsbetingelser er nævnt en maksimal mængde og/eller en maksimal værdi af de varer, der skal leveres i henhold til nævnte rammeaftale.”

Ved den nu afsagte kendelse har klagenævnet taget Simonsen & Weel A/S’ ovenfor beskrevne påstande til følge og har annulleret regionernes beslutning om at indgå kontrakt med Nutricia A/S.

Kendelsen er tilgængelig på nævnets hjemmeside: www.klfu.dk.